Kampen om byttet

"Kampen om byttet" bærer originaltitlen "La Curée",som på fransk er betegnelsen for det tidspunkt i en jagt, hvor byttet er nedlagt, og hundene får lov at dele affaldet efter parteringen.

Hundene er her de skrupelløse spekulanter, personificeret ved bl.a. Aristide Rougon - som snart skifter navn til Aristide Saccard for at sløre slægtskabet med Eugéne ("Hans Excellence Eugéne Rougon") - den yngste søn af Pierre og Félicité Rougon, der efter statskuppet i 1852 er kommet til Paris. Ved hjælp af Eugéne, nu minister i Louis-Napoleons regering, kommer han ind i Paris' administration, hvor han skaffer sig oplysninger om ekspropriationer mm. i forbindelse med baron Haussmanns omstrukturering af byen. Disse oplysninger benytter han til at spekulere i ekspropriations-erstatninger.

Aristides anden hustru, den betydeligt yngre Renée, som han kun har giftet sig med for at skaffe midler til sine spekulationer, keder sig, og af kedsomhed tager hun sig af hans søn af første ægteskab, den vege, pigeagtige Maxime og dennes opdragelse. Senere forelsker hun sig i sin søgen efter nye og uprøvede oplevelser i Maxime.

"Kampen om byttet" er en roman om <i>begær<i> - begær efter penge og magt og sexuelt begær.

Romanen har ikke tidligere været udgivet på dansk.